Hovedaktiviteten for Driftsdivisionen er indsamling af husholdningsaffald fra borgerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Op til 15 forskellige affaldstyper indsamles af ca. 340 udekørende medarbejdere. Antallet af affaldstyper til indsamling udvides jævnligt og medfører løbende en udvikling af indsamlingsordninger, biler og materiel. Således er produktionsudvikling og -support en aktiv del af Driftsdivisionen.
Henvendelser om affald
Fra 1. januar 2007 har Københavns og Frederiksberg kommuner overtaget al kommunikation til og med borgerne om affald i hovedstaden.
Dette betyder, at du fremover skal rette alle henvendelser om affald til henholdsvis Københavns Affaldsservice 70 10 33 88, hvis du bor i København og til Frederiksberg Borgerservice på 38 21 49 00, hvis du bor på Frederiksberg.
Det betyder også, at det er på København og Frederiksberg Kommuners hjemmeside, du kan finde de informationer om affaldssortering, afhentningstider osv, der før lå på R98’s hjemmeside.



