• Aktuelt
  • Job & Karriere
  • Om R98
  • Kontakt

Brugerindflydelse

R98 har, siden selskabet blev grundlagt, været et non-profit, brugerstyret, selvejet selskab, hvor brugerne har indflydelse på en lang række områder gennem bestyrelse og repræsentantskab.

R98 er således brugernes selskab, hvis vigtigste opgave er at bortskaffe byens affald på den mest miljørigtige måde og billigst muligt. R98 skal ikke opkræve penge til at sikre noget afkast til kapitalejere. Som selvejende selskab vil R98 selv finansiere udvikling og indkøb af materiel og er således nødt til at skabe et vist overskud.

Brugerne har gennem bestyrelse og repræsentantskab indflydelse på takstsystemer og -niveau, tømningsfrekvens, konsulenttjeneste, materieldesign og omfanget af supplerende ordninger som for eksempel indsamling af storskrald og haveaffald.

I de senere år har R98 endvidere etableret et viceværtnetværk og et brugerpanel, hvor der kan foregå en mere dialogpræget erfaringsudveksling med de direkte aftagere af vores serviceydelser. Derigennem skabes grundlag for stadige forbedringer.