I 1776 blev skraldemandene for første gang organiseret i ’De priviligerede Natførere’. De havde et fast kontor, hvor husejere kunne henvende sig og få kørt skarn bort til fast takst. Det øgede fagets anseelse.

I 1898 fik KGR, Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab, koncessionen på udførelsen af natrenovation i Københavns kommune. Det var begyndelsen til R98.

Det var bydende nødvendigt at få ordentligt affaldssystem i København, for byen voksede med stormskridt og der blev derfor også mere skrald. Sygdomme spredtes nemmere, når ikke byen blev holdt ren. I midten af 1800-tallet kunne københavnerne ellers godt finde på at tømme latrinen og skraldet kanalerne, hvor det lå og stank.

København trængte til at få et kloaksystem og at få kørt affaldet væk. Det var grundejernes ansvar at få affaldet væk, og de organiserede derfor i 1898 renovationen i KGR. Indsamlingen af byens affald var en vigtig opgave for befolkningens sundhed, og den kunne ikke bare overlades til tilfældige vognmænd.

Natrenovation i begyndelsen af 1900-tallet
KGR oprettede i 1898 en moderne rensestation på Kløvermarken, hvor latrinerne blev bragt ud, tømt og renset med damp. Den effektive rensning af latrinerne var med til at forbedre hygiejnen i København, hvilket der var god brug for. Indholdet af latrinerne blev genbrugt i landbruget som gødning. KGR levede af de penge, de fik af landmændene for latrinerne, og derfor var udbredelsen af WC’et en trussel for KGR’s økonomi. Selskabet måtte finde på noget andet. Der blev dog stadig tømt latriner så sent som år 2000, i kolonihavehuse eller andre steder, hvor der ikke var indlagt kloak eller sivebrønd.