• Aktuelt
  • Job & Karriere
  • Om R98
  • Kontakt

1930'erne og skraldet under besættelsen1930'erne og skraldet under besættelsen1930'erne og skraldet under besættelsen1930'erne og skraldet under besættelsen1930'erne og skraldet under besættelsen

I løbet af 1930'erne blev hestevognene afløst af lastvogne, der kunne have latrintønder i to etager på ladet.

Lige da transporten var begyndt at blive mekaniseret, kom tyskernes besættelse af Danmark (1940-45) imidlertid. Med de knappe rationer på benzin måtte man vende tilbage til hestene, som det endda blev vanskeligt at finde foder til.

Under besættelsen var der spærringstid, det var forbudt at færdes ude om natten. Natmændene havde dog Ausweis, så de uforstyrret kunne passere de tyske vagtposter og bringe byens skrald væk om natten.

Nytænkning i efterkrigstiden
Efter besættelsen og den første, trange tid lige efter befrielsen, kom der gang i nytænkningen i KGR.

Nye lastbiler, der kunne komprimere affaldet, kom på gaden i 1950’erne og der blev gjort forsøg med de første plastikspande. I takt med, at skraldemandens udstyr blev bedre og bilerne mere moderne, fik skraldemanden også større anseelse. Det var ikke længere lige så hårdt at være skraldemand og KGR sørgede for kørekort og uddannelse i at betjene de nye biler.

I 1964 fik KGR forlænget sin koncession på både nat- og dagrenovation til 1989. I 1972 kom Frederiksberg med ind under koncessionen og ved den lejlighed ændrede KGR, Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab, navn til Renholdningsselskabet af 1898.