I mere end 40 år har Niels Jørgen Jeppesen kørt med skrald i Storkøbenhavn. Kun afbrudt en enkelt smuttur ”udenbys” som ølkusk i fem år. Så søgte han tilbage i R98. I dag kan han se tilbage på et begivenhedsrigt jobforløb, hvor skraldemandsjobbet ikke længere er lavstatus.

Af Gitte Mejnecke

”Jeg har aldrig fortrudt, at jeg kom tilbage. R98 har jo altid været en god arbejdsplads. Du har frihed under ansvar. Det er det bedste. Passer du dit arbejde, er der ingen, der sparker dig i røven”, siger Niels Jørgen Jeppesen. Lønnen er stadig god, men derudover er der alen til forskel på skraldemandsjobbet dengang i 1963 og nu.
 
”Dengang blev man bare smidt ud i det og så sled man mere fysisk i det. Vi bar jo skraldet i jernbøtter på skulderen, og de ku’ snildt veje 35 kg. Så jeg løb ret mange kilometer inde i baggårdene. Det eneste vi fik af firmaet var et rygskjold. Ellers gik vi jo i lånte klæder, for vi skulle selv betale vores arbejdstøj, så ofte klunsede vi et par cowboybukser” fortæller den 65-årige, lune skraldemand. Selv nu til dags svulmer musklerne i den blå sweatshirt, for han sætter en ære i at være i form.

Et godt arbejdsklima
”Jobbet har jo ændret sig helt fantastisk og mere end, man havde haft fantasi til at forestille sig. I dag er det ikke længere lavstatus at være skraldemand. Man hjælper jo miljøet. Dengang kørte vi ofte pulje nede i Sydhavnen, hvor tre distrikter hjalp hinanden med ruterne, så vi kunne blive hurtigere færdig. Så der var farver på dagene og mange sjove typer herude – Tågehornet, Fløjtetønden, Lys Bent og Violinen. Tonen var jo barsk, men der var også noget under kasketten. Så man kedede sig aldrig. Heller ikke efter fyraften”, mindes Niels Jeppe, som de andre skraldemænd kærligt kalder ham. I 1999 skiftede han over til at køre VIP - dagrenovation i store containere – og det var en omvæltning pludselig at sidde i vognen alene.

”Ja, det var skide svært i starten. Jeg havde jo kørt med min makker Steen i 16 år, og vi snakkede jo nærmest mere sammen end min kone og jeg”, griner han. I dag får han mangen en sludder med gårdmændene i byens ejendomme og ikke mindst kollegaerne i kantinen, saunaen eller Kulturklubben i R98, der er blot én af en lang række medarbejdergoder i R98.

”I gamle dage spillede vi jo ”Døde duer” i kantinen, og det gav sammenhold. Jeg synes, det er fint at vi kan ses i fritiden f.eks. på en tur i teatret. Det giver noget at snakke om, når vi mødes igen herude. Det er godt for arbejdsklimaet”, fortæller Niels Jørgen Jeppesen.

På bølgen blå
Når Niels Jeppe ikke kører skraldebil, nyder han livet på havet i sin sejlbåd. Ofte med 5-6 venner fra R98.
” Foreløbig tager jeg ½ år af gangen med jobbet. Så længe jeg synes, at det er sjovt, bliver jeg ved”, siger skraldemanden. I midt-80’erne tog han et sabbatår og sejlede ud gennem Den Engelske Kanal og ned til  Grækenland, hvor han besejlede Det Græske Øhav i seks måneder. Dét drømmer han om at gøre igen. Herudover bruger han ferierne i det lille hus på Møn med havkig sammen med sin kone.